Foreningen blev grundlagt i 1926 og har ca. 800 medlemmer. Det er yderst attraktivt at være medlem af foreningen. Vi har noget af Danmarks bedste havørredfiskeri i Vejle Å, og vi er ovenikøbet så priviligerede at kunne udøve vor hobby i noget af Danmarks smukkeste natur.
Mange års utrætteligt vandpleje- og udsætningsarbejde har båret frugt. Vejle Å er i 2009 blevet selvreproducerende, og det er vi rigtig stolte af.
Vores medlemmer fanger hvert år mellem 1000 og 1500 havørreder i Vejle Å, som er vores primære fiskevand. Derudover har vi fiskeriet på det meste af Rohden Å, samt et stykke af Grejs Å. Vi har flere mindre søer, som vi også tilbyder medlemmerne at fiske i.
Foreningens klubhus ligger ca. 100 m fra Vejle Å ved Buldalen i Knabberup og er basis for foreningens virke. Her er meget fine lokaler til vores velfungerende administration og til klubbens mangfoldige arrangementer.
Kontaktinformation
Vejle Sportsfiskerforening
Buldalen 13
7100 Vejle
vsf@vsf-vejle.dk