Fang en fladfisk
Der findes mange forskellige fladfisk i det Danske hav. Her vil vi gå igennem basis for at fange de klassiske arter fra mole og jolle, som enhver kan være med til! Du kan fange fladfisk i alt Dansk farvand, og de kan fanges året rundt. De mest kendte arter er rødspætten “Pleuronectes Platessa” Med en rekordvægt på 3,706kg. Skrubbe “Platichthys Flesus” Med en rekordvægt på 2,6kg og Ising “Limanda Limanda” Med en rekordvægt på 0,972kg. Fladfiskene kan fanges fra de Danske moler og strande, eller hvis du har en lille jolle, kan du nemt komme ud på mange populære pladser. Alternativt findes der mange turbåde, som laver fladfisketure.
STANG OG HJUL
Forskellige fiskeri kræver forskellige stænger og hjul.
Molefiskeri
- Kraftig kastestang på 10-12 fod og en kastevægt mellem 40-120g Gerne med blød spids
- St. 4000-5000 hjul med en 0,17-0,25mm fletline
Bådfiskeri
- En mindre stang på 5-7 fod og en kastevægt på 50-150g. Gerne med blød spids.
- St. 3000-4000 hjul med 0,15-0,20mm fletline
Surfcast
- En kraftig surfcast stang på 12-15 fod og op til 250g i kastevægt
- Et kraftigt surfcasthjul i st. 7000-10000 med tynd fletline
ENDEGREJ
Der findes rigtig mange forskellige forfang til fladfisk. Før i tiden var de blot et lod i bunden, 2 bukkede sugerør og 2 ålekroge. De moderne forfang er istedet proppet med perler, spinnerblade, skarpe baitholder kroge, efterslæbere og specielle lodder. Alt det ekstra blink øger attraktion markant. Det er vigtigt at huske, at fladfiskene er rovfisk, og de vil gerne jage. Bevæg derfor gerne dit forfang hen over bunden.
Surfcast forfang minder meget om de andre fladfiskeforfang, men er alligevel lidt forskellige. De er lavet til at kunne håndtere de lange kast bedre og med mindre kludder.
Gulp Berkley Gulp er gummiorm, fyldt op med duft og smagsvæske. De er særdeles effektive i vande, hvor du finder mange krabber, eller når du fisker aktivt, da de holder markant bedre fast på krogen.
Børste og sandorm er altid en sikker vinder. Kan du få fat på dem, virker den naturlige agn bare hver gang! De kan også ofte findes konserverede. Husk at børsteormen bider og sandormen sviner.
EKSTRA GREJ TIL FLADFISK
Stangholder er uundværlig på mole og strand. En stangholder holder din stang ude af sand og beton, samt den hæver stangen op, hvilket hjælper med bidindikation.
Finger beskytter er super behagelig at have med. Med tynde fletliner og tunge lodder, kan du hurtigt blive skåret i. Fingerebeskytteren hjælper mod dette.
Åleklokke Gør det nemt at registrere hug fra fladfisken, når du fisker fra strand og mole. Åleklokken monteres i stangspidsen og larmer lystigt, når fladfisken tager din agn. Husk at tage den af, inden du kaster igen.
Filetkniv Når fisken skal renses, er intet så godt, som en god filetkniv. Sørg for at den er nysleben, inden du skal afsted.