Fang en skalle
Fang en skalle
Skallen (Også kaldet gråskalle)(Rutilus Rutilus) kan du finde overalt. I langt de fleste søer, i brakvand og i en stor del af vores vandløb, er der store mængder af skaller. Skallen er en nem fisk at fange, og er en god første fisk. Skallen bliver ikke kæmpe, og de fleste steder vil du finde fisk på omkring 15-20cm. Dog er Danmarks rekorden for skalle hele 1,7kg! Den blev fanget på Sjælland i 2005.
Skallen er på ingen måde en sjælden fisk, men den er desværre heller ikke specielt god som spisefisk. Som de fleste andre fredsfisk i Danmark er den fyldt med ben, og smager skidt.
Stang og hjul
At fange en skalle er på ingen måde krævende, og du kan derfor bruge det grej, som du allerede har. Jo lettere grej, jo sjovere er det dog at fange skallen.
STANGEN:
Skallen er nemmest at fange med flåd. En god stang er derfor ofte lang stang, med en lav kastevægt. 10-12 fod, med en kastevægt på op til 15-20 gram, er helt optimal. Skal junior med ud, og du ikke behøver kaste langt, så tag blot den mindste stang du har.
POLESTANG:
Nej, det er ikke stangen fra kælderen. En polestang er en lang fiskestang, uden hjul. Med en polestang gør du det hele meget nemmere, da du blot skal tage din line, montere den i spidsen og lægge agnen ud. En polestænger findes i længder fra 3-10 meter, men start med en på omkring de 5.
HJULET:
Hjulet skal ikke kunne noget særligt. Ofte vil man ved skallefiskeri bruge tynde monofil liner på omkring 0,16-0,20mm, og det kan de fleste hjul i en størrelse 2000-4000 fint tage.
Endegrej
Skaller æder alt! Ofte vil du fiske skallen med flåd, og naturlig agn er derfor vejen frem.
MELKLISTER:
Skal du hygge dig lidt i køkkenet inden, så lav melklister, gerne sammen med de yngste. Tag lidt hvedemel, hæld en lille smule vand i og rør rundt. Eksperimenter gerne med frugtfarver og andre velduftende tilføjelser, såsom vaniljepulver og.l.
MAJS:
Majs er også en super agn. Du kan købe majs i supermarkedet, eller du kan købe bøtter med majs i mange forskellige smage og farver i butikken.
MADDIKER:
Maddiker er spyfluelarver, og er en super agn! Den lille larve vrikker meget og er en perfekt størrelse til skallerne. Krog den mellem de 2 små prikker på hovedet, så den ikke splatter ud.
ORM:
Orm er en klassiker. Grav dem i haven, eller køb dem i butikken. En orm bevæger sig meget rundt i vandet og er super attraktiv.
FLÅD:
Et såkaldt Waggler flåd er super til skallerne. Et waggler flåd kan købes med eller uden monteret vægt. Hvis du køber det med, skal du oftest ikke selv smide vægt på, og er hurtigere i gang. Køber du det uden vægt, skal du selv montere splithagl, så flåddet står korrekt i vandet. Flåddet har også en kode, som f.eks. kunne være “2BB”. I så fald skal du tage 2 splithagl mærket BB på, og flåddet vil være belastet korrekt.
KROGE:
Skallen har ikke en stor mund, og derfor skal der også små kroge til. Skal det være let, så vælg en klassisk wide gape krog i st. 14-18. Den kan tage de fleste skaller.
FORFODER:
Forfoder, eller groundbait, er suveræn til at lokke fiskene hen og holde dem på dit fiskespot. Blandt lidt forfoder op med en lille msule vand fra søen, rør det godt rundt og vent nogle minutter. Så kan du trykke det sammen til nogle kugler, som du kan smide ud på dit spot.
Ekstra grej til skaller
Håndklæde: Skallen er en fisk med en del slim. Et håndklæde er derfor super rart. Husk dog at fugte hånden med lidt vand, inden du håndtere fisken.
Disgorger: En disgorger er en lille dims, som kan hjælpe dig med at afkroge fisken. Disgorgeren er specielt god, når man ikke kan komme til med en tang, og det kan være svært i den lille skalles mund.
Agnspand: Skal du fange skaller til andet fiskeri, så husk en god agnsspand. Gerne med en batteripumpe til, så de kan holde sig i længere tid. Den kan også super, når junior skal studere fangsten.