FANG EN FISK
Hos Effektlageret vil vi gerne hjælpe dig godt i gang, med dit fiskeri. I Danmark har vi mange forskellige fiskearter, og det kan være svært at få et overblik over, hvad du skal bruge af grej til dem alle. Her på siden har vi forsøgt os at gøre det så nemt som muligt for dig. Her kan du finde beskrivelser af hver enkelt art, og hvilket grej du skal bruge til at fange dem.
HUSK! De enkelte fiskearter har forskellige fredningstider og mindstemål. Hos Effektlageret anbefaler vi, at du holder dig opdateret på de gældende regler, for de enkelte arter. Du kan se en oversigt og fredningstider og mindstemål i fersk og saltvand lige her hos fiskeristyrelsen.
For at fiske i Danmark, skal du have det statslige lystfiskeritegn (Gælder ikke i put & take søer, samt hvis du er yngre end 18 eller har opnået folkepension). Fisketegnet kan købes her hos fiskeristyrelsen.
Meget ferskvand i Danmark er privatejet, eller fiskeretten er hos en fiskeriforening. Undersøg altid, om du må fiske, før du kaster snørren i vandet, ellers kan du blive pålagt en bøde/afgift. Du kan købe fiskekort til mange åer og søer her hos Danmarks Sportsfiskerforbund. Fiskeri i saltvand i Danmark er dog frit for alle med det statslige fisketegn.
Er du i tvivl om, hvor du skal fiske? I Danmark har vi hele 8754km kystlinje, samt et væld af søer og åer! Vi kan godt forstå, at det kan være svært. På fishingindenmark.info kan du nemt finde fiskepladser på kysten, finde søer og åer, samt se, hvem der har fiskerettighederne. Du kan også se, hvor de forskellige fredningsbælter er. Se kortet lige her på fishingindenmark.info.