Baitrunner/Karpe hjul
Godt udvalg i baitrunner/karpehjul, i flere forskellige prisklasser. Karpe og størfiskeri er vundet frem i popularitet de seneste år, og er både en spændende og anderledes fiske-oplevelse. Dog skal man ved Karpe og stør fiskeri oftest have noget helt andet grej, end det man normalt har i grejtasken. En af de vigtigste ting, er hjulet. Ved karpe og stør fiskeri, bruger man oftest baitrunner eller bigpit hjul. Disse hjul giver mulighed for at fisken kan trække line af hjulet, uden den store modstand, men hvor man hurtigt kan stramme spolen op op fighte fisken. Ved baitrunnerhjul, findes der et lille håndtag. som man slår op, når fisken skal kunne trække line. Ved hug løfter man stangen, og drejer håndtaget. Hjulet vil så selv slå baitrunneren fra. Ved bigpit hjul er situationen anderledes. Her er stiller man istedet på bremsen, og kun en halv til en hel omgang er nok, for at hjulet går fra friløb til stram bremse. Derudover findes der flere forskellige hjulstørrelse, fra 2500 og helt op til 14000. Dette afhænger bl.a. af, om man skal fiske på korte distancer, eller skal sejle sine rigs 200 meter ud. Derudover er det også en god ide at vælge nogle af de kraftigere hjul, som f.eks. Penn, når man fisker efter stør.
Har du spørgsmål til dit næste karpe/Stør hjul, kan du altid ringe på 75624988 eller skrive til os her.