Lundum Lystfiskersø blev anlagt i 1998, i et naturskønt område ved bæk og skov. Området er smukt omkredset af store grønne trækroner, hvilket gør denne put and take til en af smukkeste grønne attraktioner i Østjylland.
Søerne forsynes med rent kildevand, og er beliggende i et naturskønt område med Urup Bæk og Naturstien Horsens-Silkeborg som nærmeste nabo. Du kan læse mere om søerne her.
Før lystfiskersøerne blev anlagt, var der dambrug med mindre damme på området, nu er der 4 søer. Der er lavet et stryg i forbindelse med søerne, det fører vandet fra Urup Bæk uden om søerne, og sørger for at dyrene i bækken frit kan passere forbi. Et stryg er en vandløbsstrækning med stort fald. Søerne forsynes med rent kildevand fra omkringliggende kilder.
I søerne udsættes der Regnbue-, Bæk-, Tiger-, Guld- og Kildeørreder.
I børne- og familiesøen udsættes der fisk fra 300 til 1000 gram, og i de øvrige søer fisk op til 8 kilo.
Kontaktinformation
Lundum Lystfiskersø
Torpvej 64, Lundum
Phone: 75 65 41 44
Mobile: 40 17 81 44