Fang en Stør
Stør er en fællesbetegnelse for mange forskellige størarter, som er udsat i de Danske put and take søer. Det er bl.a. arter som, diamantstør, beluga, hvid stør, stjernestør og krydsninger som viluga. Nogle arter af stør kan blive utrolig store, og den nuværende Danmarksrekord er en hvid stør på hele 97kg! Selvom det lyder stort, var verdens største officielle stør en beluga på hele 7,2 meter, som vejede 1571kg! Sådanne størrelser er dog utænkelig i Danmark.
Støren er ikke uden grund blevet en populær sportsfisk, da den giver lange tunge fisk og skrigende hjulbremser. Det er også en relativ let fisk at fange, og du kan finde put and take søer med stør i hele Danmark.
STANG OG HJUL
Klassiske karpestænger på 10-12 fod og en klassifikation på 3-3,5lbs er optimalt. Vær opmærksom på, at nogle søer har specifikke regler til stængernes klassisikation.
Baitrunner: Baitrunnerhjul er kendetegnet ved at have en lille flip kontakt bagpå, samt en ekstra bremse. Når kontakten er slået til, kan fisken trække line af hjulet, uden at stangen bliver trukket i vandet. Modstanden på friløbet kan du justere med den ekstra bremse. Når du drejer en omgang på håndtaget, slår baitrunneren fra, og den normale bremse overtager.
Quick Drag: Quick Drag hjul er oftest udformet som “Big Pit” hjul, som er store hjul med en høj spole, der kan kaste super langt. Bremse på et Quick Drag hjul er super følsom, og du kan gå fra friløb til stram bremse på kun en halv til en hel omgang.
Uanset om du går med baitrunner eller quick drag hjul, så er det vigtigt at vælge et kraftigt hjul med meget linekapacitet. Nogle søer kræver minimum 0,40mm fletline, og støren kan lave lange udløb.
De fleste søer tillader brug af fletline. Hvis du følger det største minimumskrav på 0,40mm her, kan du fiske i alle de Danske størsøer.
ENDEGREJ
Under størfiskeriet, skal bruge en leader. Leaderen har flere funktioner, Bl.a. beskytter den fisken fra at blive skåret i af linen, og samtidig vil leaderen lægge sig solidt mod bunden og sørge for, at linen er godt skjult for de mere sky fisk. Vær igen opmærksom på, at flere søer har specifikke regler til leaderen!
Under størfiskeriet, vil du oftest fiske med et stort lod, på mellem 80-150gram. Loddet fungere som et anker, når støren tager din agn og derved kroger den sig selv. Loddet kan monteres på flere forskellige måder, afhængig af fiskeforholdende.
Oftest den første du stifter kendskab med. En leadclip sidder imellem dit forfang og din leader, og loddet sider på en lille tap. Det gør det muligt for loddet at ryge af, hvis støren skulle knække linen under fighten. Leadclippen er super til en mere fast bund.
En inline lod sidder loddet for enden af din leader, men du behøver ikke en ekstra plastik clip på dit setup. Istedet bruges der blot en swivel, som sidder godt inde i loddet, men kan komme fri under pres, og loddet derved hænger løst på leaderen. Det gør igen, at støren kan smide loddet, hvis linen knækker. Inline lodder er gode ved fast bund.
Der findes lige så mange forfang, som der findes størfiskere. Det mest klassiske forfang, er dog et hairrig. Ved et hairrig er der en lille tjavs, som fortsætter ud over knuden ved krogen. På tjavsen montere du din agn og en boilie stopper, som forhindre agnen i at falde af. På denne måde har du en helt fri krog, som nemt kroger støren. Vælg en kraftig krog med et stærkt hooklink, når du skal fiske efter stør!
Der findes rigtig mange forskellige agn til størfiskeri. Langt de fleste er originalt lavet til karpe eller mallefiskeri, men fungere også fantastisk til stør. Blandt de mest kendte er boilies og popups, men også pellets og forskellige væsker kan virkelig hjælpe dig under dit fiskeri!
Boilies Boilies er runde og hårde dej kugler, som oftest bruges i 18-24mm, men findes i alt fra 8-32mm. De kan findes i mange forskellige duftvarianter. Oftest bruges boilies som foder, men også som krogagn. Selvom støren er altædende, plejer de mere ildelugtende smage af være gode.
Popups og Wafters Popups og wafters er flydende boilies, som kræver en smule modvægt, for ikke at flyde til overfladen. De skiller sig nemmere ud fra din fodring. En popup har en høj flydeevne, og kræver ofte et splithagl eller specielle rigs, til at holde den nede. En wafter har en mindre flydeevne, og holdes oftest fine nede af krogens vægt.
Pellets Pellets er super effektive, både som krogagn og til forfodring. Pellets bliver hurtigere opløst end boilies, og afgiver hurtigt duftstoffer. Som krogagn anbefales det dog, at man ikke bruger dem en helt nat over, da de oftest er opløst, inden du står op.
Liquids Der findes mange former for tilsætningsvæsker. Her kan bl.a. nævnes lakse og sardinolie, men også ting som Kiana Goo har vundet stor indpasning. De forskellige væsker øger dufttiltrækningen til din agn, og kan lugtes langt væk af støren.
EKSTRA GREJ TIL STØRFISKERI
Karpefiskeriet er en af de fiskeformer, hvor der bruges mest grej.
Bidmelder: Bidmelderen er en af de vigtigste elementer under dit størfiskeri. Oftest vil du være ude i mange timer/dage, og du kan ikke kigge på stængerne hele tiden. Bidmeldere findes i flere variationer, nogle også med modtager, så du kan sove lunt i din bivvy, og blive vækket af den skrigende alarm.
Hanger/swinger: En hanger eller swinger, sidder bag ved bidmelderen, og sørger for at trække dine line tilbage, hvis fisken skulle tage din agn og svømme imod dig. Uden en hanger/svinger, vil din bidmeldere ikke registrere op til halvdelen af dine hug.
Rodpod: En rodpod holder dine stænger, hjul, bidmeldere og rodrest sikkert for dig. Kort sagt er en rod pod blot et stativ, som sikrer dit dyre grej.
Banksticks: Banksticks er blot enkeltstående spyd, som stikkes i jorden, og holder dine bidmeldere/rod rest for dig. Super til steder, hvor du kun har 1-2 stænger med, eller hvis du ikke vil slæbe på hele din rod pod. Dog er en rodpod at foretrække på steder med grus.
Slynge og måtte: Når der skal dyrkes catch&release fiskeri, er det vigtigt at passe på fisken. Under størfiskeriet skal du de fleste steder benytte dig af en slynge og en måtte, som er tilpasset de store størrelser af fisk. Du må ikke bruge et net til stør, og du må hellere ikke tage den op i halen. Lad fisken komme ind i slyngen, og tag slyngen rundt om fisken, så har du kontrollen.
Bivvy og bedchair: Karpefiskeriet kan godt tage flere dage, og så er det vigtigt med komfort! Her bruger vi en bivvy (Stort telt) eller brolly (Stor parasol), til at overnatte og opbevare grejet. Bivvyen er designet til karpefiskeri, og har dermed også plads til en bedchair. En bedchair er en luksus feltseng, hvor du bliver hævet op fra jorden (Giver også plads nedenunder) og kan sove komfortabelt. Til bedchairs findes der også specielle soveposer, som enten er indbygget, eller kan sættes fast.